onsdag den 11. april 2012

Madagaskar

Har været lidt blog fraværende da jeg har været på ferie i 14 dage og har faktisk været et sted hvor der ikke var netdækning, dette tror man jo ikke kan lade sig gøre så afhængige som man er af 4 eller 5 striber i hjørnet af sin telefon !!
Jeg har været på Madagaskar for at besøge nogle venner og det er et meget facinerende land. Det er en ø rigt på alt, men de er verdens 4 fattigste land pga af en politisk situation som ingen kan styre på trods af mange interresser, måske for mange.
Nå men politik til side, så er Gasserne helt vildt søde og flinke og her er et udsnit af mine fantastiske 14 dage.

Udsigt over Antananarivo, hovedstaden som ligger i højlandet. Smuk by som strækker sig ud over bjerge og dale.

Centrum i Antananarivo lige inden regnen vælter ned.

Det lokale marked i Antanarivo, hvor jeg fik kufferten fyldt med stof og tilbehør.

Solnedgang over Ramena beach på nordspidsen.


På tur fra Diego Suarez (nordspidsen) til Nossi Be med taxabus, hvor en punktering ikke er usædvanligt og man lærer at tid ikke er så vigtigt.


 Frokost stop halvvejs, som endte med at tage 1 time, da vi lige skulle have overstået en skilsmisse. Men dette tar man sig også tid til. Vi endte med at få mor og datter med i bussen efter en tur på politistationen for at få manden til at udlevere kvindens bagage.

Næsten på Nossi Be, men havnen gik i stå da den lokale cat-pusher dukkede op og weekendens buske skulle fordeles, men nu var vi i træning til at tid ikke er så vigtigt........

Lige inden solen gik ned kom vi til dette dejlige paradis på nord spidsen af Nossi Be.........

"Mesotra"  (tak på Gassisk) til Madagaskar og alle de dejlige Gassere !!

Ingen kommentarer: